Dét havde jeg. Næsten 500 sider rigtig spændende krimi.
Den første bog tog udgangspunkt i et mord i Ebeltoft, men fortalte samtidig historien om sudetertyskerne og Tjekkiet og Tyskland og 2. Verdenskrig.
I den sidste bog, som hedder "Når du ser ned i en afgrund", sker der et mord i Gl. Rye, og det starter en lang historie med flere mord, og samtidig en rejse gennem sigøjnernes historie, afstikkere til både Prag og Sydfrankrig. Krimigåden udfoldes på spændende vis og spændingen holdes helt til enden. Gåden er smukt flettet sammen med sigøjnertemaet, som man samtidig lærer en del om.
Jeg har været rigtig godt underholdt, og jeg anbefaler på det varmeste, at du tager en afstikker til dette mindre kendte forfatterpar. Du risikerer, at blive lidt klogere, og samtidig få nogle gode timer i lænestolen, og det er vel en risiko, der er værd at tage.
Synes du også, det dufter af forår?
Denne smukke potte har jeg fået, - i dag gav jeg mig selv lidt perlehyacinter. Bare fordi.