onsdag den 23. marts 2016

Påskeferie

Der er påskeferie og nok at nyde. Lidt kan jeg dele her på kanalen.

Kusine-sweatre. "Nordpå" af Liselotte Weller i str. 2 år, strikket i silk-wool fra samme firma:


Et par karklude i tykt bomuld:


Der er kommet en smule påskepynt op:



Og så har jeg simpelthen hørt den fedeste krimi. Så spændende, så indviklet, så nuancerede personer, godt indlæst af Karsten Pharao. Læs den, - men start med de andre i serien, hvis du ikke har læst dem.


Ferien har fart på. Jeg prøver at følge med.

søndag den 13. marts 2016

Småtterier, - igen

På trods af overskriften vil jeg nu alligevel starte med noget, der ikke er småt, - nemlig en stor roman, som jeg er blevet færdig med at lytte.
Herbjørg Wassmos "Hundrede år":


Det er en storslået og flot roman, der handler om forfatterens egne formødre tre generationer tilbage. Samtidig er det jo en skøn beskrivelse af udviklingen i kvinders forhold gennem hundrede år. Interessant og vedkommende er den. For en gangs skyld ønskede jeg nogen gange undervejs, at jeg havde læst på papir, for det var ærligt talt ind imellem svært at holde rede på, hvor vi var. Men nu hvor jeg er færdig, har det alligevel været alle timerne værd. Jeg kan bestemt anbefale bogen.

Og nu kommer "det små" ind i billedet. Nemlig et par småting, som er hoppet af nålen:



Jeg HAR altså gang i større håndarbejder, men de skal jo lige til de rette ejermænd først, så det må vente lidt med fremvisningen.

Lørdagen blev brugt til krimimesse i Horsens. Et rigtig dejligt arrangement med masser af forfatteroptrædender, store mængder af fristende bøger og skønne omgivelser. Det foregår i det nedlagte fængsel i Horsens, og det er bare en god idé. Så passende, faktisk.




Og som det kan ses på det nederste billede, så var det igen "det grå guld", der var af huse.....
Hvad skal søndagen så bruges på? Der skal selvfølgelig lyttes krimi imens den store rengøringskaravane går sin gang over matriklen. Det kan kun gå for langsomt.



lørdag den 5. marts 2016

Grøn....

Nu i to forskellige modeller, og med reference til en sang.....

Grøn er vårens smæk:


Opskrift til den firkantede er lige her.

Grøn er vårens hæk er en af mine absolutte yndlinge, og den skal køre rundt i hovedet i dag, hvor regnen siler ned og prøver at mørkne sindet... Sangen har de skønneste billeder af ungdom og flirt og piger med hatte og selvom den ender lidt trist, så er der den skønneste stemning. Vil du nynne med?

Grøn er vårens hæk
Tekst: Poul Martin Møller, 1819
Melodi: Niels W. Gade, 1851

Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole.

Nu har viben æg,
pilen dygtig skæg,
og violen småt på volden pipper.
Gåsen sine små
lærer flittig gå,
skaden vindigt med sin hale vipper

Svenden med sin brud
går i haven ud,
på de grønne sko hun synes danse.
Ak, hvor hun er let!
foden er så net.
Pogen sælger til dem grønne kranse.

Storken er så travl
højt på bondens gavl,
og de røde fødder næbbet slibe.
Høkren med sin viv
går for tidsfordriv
med sin sølvbeslagne merskumspibe.

Hulde piger små,
røde, hvide, blå,
sender deres blikke rundt som pile.
Og som krigerflag
i det kælne slag
silkebånd fra liljenakken ile.

Aftnen driver på,
mens de skønne gå,
bare de dem ikke skal forkøle.
Hvilken yndig strøm,
barmen blir så øm,
man mit hjerte kan på vesten føle.

I den tavse nat,
som en stor dukat,
månen stænker guld på alle grene.
Ak, de skønne svandt
jo fra hver en kant.
Det er tungt, man skal gå hjem alene.



onsdag den 2. marts 2016

Vådt

Selvom der lå sne i morges, så var den væk, før vi nåede at blinke, og til gengæld har regnen silet ned hele dagen. Du milde, hvor får vi meget vand fra oven, - det føles som langt mere, end det plejer, og noget tyder på, at den følelse er rigtig. 2015 blev et af de vådeste år, der nogensinde er målt.

Klimaforandringer eller ej, - det er blevet utroligt moderne at "være grøn". Den bølge hopper jeg på med et par grønne hagesmække:


De er oven i købet hæklet af rester (stop garnspild, du ved...) og af ulønnet, frivillig arbejdskraft (det er jo også blevet moderne for at få enderne til at nå sammen....), - så jeg er helt med på beatet. 
Det der med at "være grøn" betød ellers noget helt andet, da jeg var barn. Da var det lig med uerfaren, og dét var ikke nogen hædersbevisning. Jeg siger det bare.