lørdag den 28. januar 2012

Nordisk

Jeg har da helt glemt at vise, at "mine piger", som også går under navnet Aarhus Pigekor, har udgivet en ny cd lige før jul. Perler og krystaller hedder den, og den indeholder sange fra nordlige lande, både gammelt og helt nyt. Lige noget for kor-feinschmeckere:
Og så har jeg gjort forårsrent på bloggen. Jeg fandt et tip til at finde billeder med en bestemt farve på google, billeder: Skriv "site:din blogs navn" i søgefeltet, og så kan du ude i siden vælge farve. Jeg valgte grøn og fik så en masse grønne billeder fra min blog. Derefter lavede jeg en collage i picasa, og vupti var der en ny header. Den står på IKEA-tur i dag. Dejlig lørdagsbeskæftigelse.(Og jeg kan stadig ikke lave linjeskift. Beklager, at det hele kommer ud i én køre)

søndag den 22. januar 2012

Jeg har været flittig i weekenden med støvsuger, kost og spand og oprydning, og derfor har jeg haft mange timer til at lytte lydbog. Den, der har været i ørerne, er Jan Guillous Brobyggerne:
En fantastisk bog, som fortæller om tre brødre fra det nordlige Norge. De bliver født sidst i 1800-tallet og deres skæbne fører dem vidt omkring. Jeg kan sige, at jeg glæder mig til bog nr. 2 kommer, for det har været en stor fornøjelse at høre denne start på en familiekrønike. Er der mon nogen, der kan forklare, hvorfor jeg ikke kan lave linjeskift eller mellemrum i mine indlæg. Det er irriterende, at teksten bare kommer ud i én køre.

fredag den 20. januar 2012

En rigtig to´er

Endnu en stjernesweater blev færdig for et par dage siden, og er nu draget til Østrig. Håber, den luner:
Garn og opskrift kan stadig findes lige her hos Lone. Altså det vil sige, jeg har selv føjet lidt masker og sådan til, for den skulle passe en ung mand. Jeg gider godt have weekend. Faktisk føler jeg allerede, at den bliver lidt for kort efter mit behov. Det er med at nyde, mens den er her.

lørdag den 14. januar 2012

Der strikkes. Der drikkes kaffe. Der følges med på DR1. Der er indkøbt passende fortæring til eftermiddagskaffen :
Jeg regner med at komme et stykke vej på min stjernesweater nr. 2. Tillykke til Dronning Margrethe fra mig.

tirsdag den 10. januar 2012

På tykke pinde og med lækkert garn går det jo over stok og sten. Et styk stjernesweater er færdig:
Opskrift og garn kan du finde lige her. Den næste er allerede på pindene, - nu i herrestørrelse. Der skal hygges i aften med karbonader og dejlige gæster. Årgang 0 skal følges på TV2. Og måske lidt strik. God aften til alle.

onsdag den 4. januar 2012

Tykke og tynde....

Nissestrikkeriet er pakket væk, og det nye år er startet ret godt rent strikkemæssigt. Der er gang i de tykke pinde. Opskrift og garn kan findes lige her.
Og der er gang i de tynde pinde med garn herfra.
Og det var så lige en update på strikkefronten. Juleferien er slut, hverdagen er begyndt. Det ville være helt ok, hvis vejret bare lige var lidt mere venligt. Kunne man bede om lidt mindre blæst og mindre vand, tak?

søndag den 1. januar 2012

Velkommen nye år

Vi skal sige goddag til 2012. Forandringens vinde blæser i min lille og min større familie. Hvad mon året bringer? Det er ikke til at vide, men man kan håbe og tro, så det gør jeg med Johannes Møllehave: Dagen er ny og ren, se det under den bringer, fuglen slipper sin gren og den tror sine vinger. Godt nytår.